Pjerrots Juleværksted

Kom indenfor til ægte julehygge, klippe-klistre og kreativ julepynt for hele familien!

Grib saksen, og lav jeres eget julepynt – fra kræmmerhuse til sprællemand og sneugle designet af Bakkens huskunstner Jeppe Eisner og Casopani. Imens spreder hyggelig livemusik fra scenen den gode julestemning.

På udvalgte dage får værkstedet også besøg af små pop-up-boder. Mød blandt andre Røde Kors Nørklerne, der sælger hjemmestrik og gerne deler et strikketip eller to, og Dorte Marcussen, der sælger keramik.

Pjerrots Juleværksted holder åbent fredag, lørdag og søndag under Jul på Bakken.

Scroll to Top